Turneringsbetingelser

Spilleformer
Slagspil single og Stableford single med fuld handicaptildeling. Der spilles i op til 8 præmierækker, opdelt som vist nedenstående.

Herrer
A-rækken: Slagspil   
B-rækken: Stableford
Seniorrække 1: Stableford
Seniorrække 2: Stableford

Damer
A–rækken: Slagspil    
B–rækken: Stableford 
Seniorrække 1: Stableford 
Seniorrække 2: Stableford

Indplacering i rækkerne vil blive foretaget, når dato for tilmeldingsfristen er nået. De tilmeldte bliver opdelt i lige store rækker, således at der vil være tilnærmelsesvis lige mange deltagere på hver af de 4 baner samtidig.

Videre tages der forbehold for, at såfremt der ikke er mere end 20 tilmeldte deltagere til hver af de 8 rækker, vil der ske en indskrænkning af rækkeinddelingen.

Teested
Damer spiller fra rød tee.
Herrer spiller fra gul tee.

Spillesteder

15. juni 16. juni 17. juni
A-række: Holbæk Dragsholm Odsherred
B-rækken: Kalundborg Odsherred Dragsholm
Senior 1-rækken: Dragsholm Kalundborg Holbæk
Senior 2-rækken: Odsherred Holbæk Kalundborg

Morgenbriefing
Alle dage kl. 8.30 i forbindelse med morgenbuffet, som er klar fra kl. 8.00.


Gunstart
Alle dage kl. 9.00.


Pris
Kr. 800,00 for spillere, der er medlem i en af de 4 arrangerende klubber og kr. 950,00 for spillere udefra.

Beløb dækker green- og turneringsfee, baneguides samt benyttelse af træningsbaner, morgenbuffet alle tre dage, ligesom der serveres 3 stk. smørrebrød til frokost den 15. og 16. juni. På finaledagen den 17. juni er der frokostbuffet i forbindelse med præmieoverrækkelse. Ovennævnte er eksklusive drikkevarer.

Tilmelding
Bindende tilmelding med samtidig betaling skal ske enten:

  • Under Tilmelding
  • Til Grethe Jensen, Anemonevej 36, 4300 Holbæk, tlf. 59 43 80 87, This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it
  • I de 4 arrangerende klubbers sekretariater i disses åbningstider


Ved tilmelding skal der oplyses: navn, medlemsklub/hjemmeklub, DGU medlemsnummer, telefonnr. samt aktuelt handicap på tilmeldingsdagen.

Endvidere skal det fremgå ved tilmelding, om der ønskes at spille i Åben række eller Seniorrække.

Tilmeldingsfrist
Den 1. juni 2012

Deltagerantal
Der er sat en øvre grænse på 400 spillere.

Reservelister
Reservelister vil blive oprettet, når der er registreret maksimum antal tilmeldinger i de Åbne hhv. Seniorrækker.

Afbud
Afbud kan kun gives til:
Grethe Jensen, tlf. 5943 8087 eller This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it , og der kan ikke meldes fra gennem en anden spiller.
Ved afbud efter 1. juni 2011 – eller udeblivelse – refunderes turneringsindskud ikke.

Tilmeldingsbestemmelse
Deltagere i samtlige præmierækker skal have spillet mindst én tællende runde i 2012.
Dokumentation for dette påhviler den enkelte deltager og skal kunne forevises på forlangende (EDS er også en tællende runde).

Medlemmer med hverdagsmedlemskab samt flex-medlemmer er velkommen til at deltage i Nordvestsjællands Golf Open 2012.

Turneringen er kun for amatørspillere.

Deltagere i A og B rækkerne skal være fyldt 19 år den 1. januar 2012, og dokumentation skal kunne forevises på forlangende.
Handicap i åbne rækker: max. 36

For seniorrækkerne gælder
Herrer skal være fyldt 60 år den 1. januar 2012, og dokumentation skal kunne forevises på forlangende.
Handicap: 10,0 - 36
Damer skal være fyldt 55 år den 1. januar 2012, og dokumentation skal kunne forevises på forlangende.
Handicap: 10,0 - 36

Der spilles i 2 seniorrækker for både Damer og Herrer, hhv. D1-D2 og H1-H2.
D1 og H1 spiller samme bane, ligesom D2 og H2 spiller samme bane.
Miksede hold på tværs af præmierækker kan forekomme.

Såfremt tilmeldingsantallet i Seniorrækkerne overstiger 200 deltagere, vil de sidst tilmeldte blive flyttet til én af de åbne rækker afhængig af handicap.

Ønsker en spiller, der opfylder kriteriet for at spille i Seniorrækken, ikke at spille i denne række, men i én af de åbne rækker, skal dette angives af spilleren ved tilmelding. En sådan disposition foretaget af den tilmeldte kan ikke senere ændres til deltagelse i Seniorrækken i stedet for åben række.

For deltagere i seniorrækkerne er det tilladt at benytte egen personbefordrende el-buggy i og under turneringen NVGO 2012.
De 4 arrangerende klubber har ikke mulighed for at udleje buggies til turneringsdeltagerne. 
Turneringsledelsen forbeholder sig retten til at godkende og/eller underkende medbragte el-buggies.

Handicap
Det handicap, som spilleren har ved turneringens start, er gældende alle tre dage (EGAs handicapsystem §10.9).

Handicap for alle deltagere vil blive opdateret første gang ved tilmeldingsfristens udløb og vil blive anvendt til indplacering i række. Handicappet vil igen blive ajourført umiddelbart før turneringsstart. Er spillerens handicap ændret, vil det ikke betyde flytning til anden række. Spilleren forbliver i den række som han/hun er indplaceret i, men spiller med det aktuelle handicap.

Startlister
Startlister vil blive offentliggjort på www.golfbox.dk senest den 10. juni 2012 samt under Deltagerliste/Startliste/Resultatliste øverst på siden.

Har du endvidere oplyst din e-mail adresse samt godkendt at ville modtage e-mail i din profil i Golfbox, fremsendes dine starttider via Golfbox til denne adresse, når startlisterne bliver publiceret.

Mødetider
Spillerne skal alle dage indregistrere sig personligt hos den lokale turneringsledelse senest kl. 8.30 og skal være på de respektive anførte teesteder 10 minutter inden gunstart.

Scorekort
Skal afhentes personligt af spillerne på det anviste sted senest 30 minutter før start i forbindelse med registrering.

Scorekort skal afleveres igen senest 30 minutter efter, der er holet ud på sidst spillede hul. Scorekort afleveret senere end 45 minutter efter, der er holet ud på sidste hul, er ikke præmieberettiget, men vil være en tællende score. 
Turneringen er tællende, med mindre der ved opslag i de 4 klubber angives andet, samt i henhold til 10%-reglen ifølge EGA handicapsystem §3.12.

Resultater

Dagsresultater

Ved lige scores findes vinderen i alle rækker efter den matematiske metode, dvs. sidste ni (10.-18. hul), sidste seks (13.-18. hul), sidste tre (16.-18. hul) og sidste hul, og derefter findes vinderen ved simpel lodtrækning.

Resultater for den samlede turnering
Ved lige resultat ved opgørelsen af det samlede resultat for de tre turneringsdage findes vinderen i alle rækker efter den matematiske metode, dvs. sidste 18 (1.-18. hul), sidste ni (10.-18. hul), sidste seks (13.-18. hul), sidste tre (16.-18. hul) og sidste hul, og derefter findes vinderen ved simpel lodtrækning.

Ved lige resultat ved opgørelsen af bruttoresultatet for A-række spillerne, damer og herrer, findes vinderen af bruttopræmien efter den matematiske metode, dvs. sidste 18 (1.-18. hul), sidste ni (10.-18. hul), sidste seks (13.-18. hul), sidste tre (16.-18. hul) og sidste hul, og derefter findes vinderen ved simpel lodtrækning.

Præmier
Der vil være præmie til dagens vinder i de omtalte rækker.

I den gennemgående turnering over 3 dage vil der være en præmie for hver ottende deltager.

Præmie uddeles ikke, såfremt en præmietager ikke er til stede.

Bruttopræmien i Dame A og Herre A rækkerne er ikke af samme størrelse, og der er kun præmie til den bedste bruttoscore i de to nævnte rækker.

 
Sponsorer

HOVEDSPONSOR

Sparekassen Sjælland

 

 

SPONSORER

Intersport

 

Kolon Skabe

FJ TRADING

 

Toyota